For brands og importører
Kunder kan ikke vælge jer på dokumentation, de ikke kan se
Mange ansvarlige legetøjsbrands har styr på CE dokumentation, materialer og sikkerhed. Men på produktsiden bliver det ofte reduceret til korte udsagn som 'CE mærket', 'BPA fri' eller 'sikkert for børn'. Produktbevis hjælper jer med at gøre dokumentationen bag de vigtigste produktudsagn mere synlig, forståelig og brugbar for kunden.
Problemet
Forældre kan se jeres produkttekst. Men de kan sjældent se dokumentationen bag.
Det gør det svært at forstå forskellen på et gennemarbejdet produkt og et billigere alternativ, der bruger de samme korte sikkerhedsudsagn.
Hvorfor det betyder noget
Forældre køber ikke kun legetøj på design og pris. De køber også på tillid.
Når to produkter ligner hinanden, men kun det ene brand gør sikkerhedsarbejdet synligt, bliver valget lettere.
Produktbevis hjælper jer med at vise, at I ikke bare siger, at produktet er sikkert. I viser, hvilke udsagn der er gennemgået, og hvad kunden kan forstå ud fra den fremlagte dokumentation.
Hvad Produktbevis gør for jer
- Jeres dokumentation bliver lettere at bruge kommercielt
- Kunder får en ekstern profil, de kan forstå
- Produktudsagn bliver forklaret i almindeligt sprog
- I kan vise gennemsigtighed uden at offentliggøre fortrolige dokumenter
- I får et konkret link eller badge, der kan bruges på produktsiden
Eksempel på hvordan et produktudsagn bliver mere tydeligt
På produktsiden står der måske:
"CE godkendt og sikkert for børn"
Det kan være uklart, fordi:
CE mærkning ikke er en myndighedsgodkendelse, og "sikkert for børn" kan være et meget bredt udsagn.
Efter gennemgang kan formuleringen måske blive:
"CE mærket i henhold til gældende krav for legetøj. Udvalgte sikkerhedsudsagn er gennemgået af Produktbevis ud fra den dokumentation, brandet har fremlagt."
Produktbevis er relevant for jer, hvis
- I sælger legetøj, babyprodukter eller børnerelaterede produkter
- I bruger udsagn som CE mærket, BPA fri, testet, sikker for børn eller lignende
- I har dokumentation, men mangler en enkel måde at vise den frem på
- I vil gøre det lettere for kunder at forstå forskellen på jeres produkt og billigere alternativer
- I vil have en ekstern profil, I kan linke til fra jeres webshop
Produktbevis er ikke relevant, hvis
- I mangler grundlæggende dokumentation
- I leder efter en officiel certificering
- I ønsker en laboratorietest
- I vil have en juridisk garanti for, at produktet overholder alle krav
- I ikke vil have jeres claims gennemgået kritisk
Sådan foregår det
- 1
I sender produktlink og relevant dokumentation
- 2
Vi finder og gennemgår de vigtigste produktudsagn
- 3
Vi vurderer sammenhængen mellem claims og dokumentation
- 4
I får udkast til den offentlige profil
- 5
Profil og badge publiceres, når teksten er godkendt
Importerer I legetøj fra lande uden for EU?
Så er det ikke nok, at leverandøren siger, at produktet er CE mærket.
Som importør skal I kunne forholde jer til dokumentationen bag produktet og de udsagn, I bruger i markedsføringen.
Produktbevis erstatter ikke jeres juridiske ansvar, men vi hjælper med at strukturere dokumentationen, gennemgå de vigtigste produktudsagn og gøre det mere forståeligt for kunderne, hvad der faktisk er fremlagt.
Hvad Produktbevis ikke er
Produktbevis er ikke en officiel certificering, laboratorietest, juridisk godkendelse eller myndighedsafgørelse. Profilen viser alene, at fremlagt dokumentation og konkrete produktudsagn er gennemgået af Produktbevis.
Vil I se, hvordan jeres produktclaims fremstår i dag?
Start med en gratis mini audit af én produktside. Vi viser, hvilke claims kunden kan se i dag, og hvor kommunikationen kan gøres mere tydelig.
En Tillidsprofil er ikke en officiel certificering, juridisk godkendelse, laboratorietest eller myndighedsafgørelse. Profilen viser alene, at fremlagt dokumentation og konkrete produktudsagn er gennemgået af Produktbevis.